Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 787/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Færøerne Arrest (udgangsbekendtgørelsen)

BEK 787/2024 ст. 76

Udstationering til udslusningspladser m.v. for personer, der ikke er omfattet af udgangsbekendtgørelsens kapitel 11

ДействуетОфициальный текст

Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. kapitel 13. Udstationering skal endvidere ske inden for de tidsmæssige grænser, der er nævnt i stk. 2-3, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. For indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år, gælder følgende: 1) Udstationering med henblik på deltagelse i et udslusningsprogram kan ikke gives for længere tid end 4 måneder. 2) Udstationering til andre formål end nævnt i nr. 1 kan ikke gives for længere tid end 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder. 3) Kriminalforsorgsområdet kan give tilladelse til udstationering udover de betingelser, der fremgår af nr. 1-2 og stk. 1, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og den indsatte er omfattet af § 36, stk. 7.

Stk. 3. For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i Færøerne Arrest, kan der ikke gives udstationering for længere tid end 6 måneder.

Stk. 4. Hvis kriminalforsorgsområdet skønner, at der er behov for udstationering i videre omfang end anført i stk. 1-3, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 5. Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives tilladelse til udstationering efter stk. 2, nr. 2, i mere end 3 måneder, når særlige forhold taler derfor. Kriminalforsorgsområdet kan give sådan tilladelse til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år, og som er omfattet af § 36, stk. 7. I andre tilfælde forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.