Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 784/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

BEK 784/2024 ст. 18

Iværksættelse af straffuldbyrdelse

ДействуетОфициальный текст

Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, giver meddelelse til den dømte herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Meddelelsen skal gives snarest muligt efter, at kriminalforsorgen har modtaget underretning som nævnt i §§ 1 og 2. Den dømte skal samtidig vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen eller om benådning samt om reglerne om strafafbrydelse. Der skal gøres notat om, hvornår meddelelsen er givet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.