BEK 742/2024 ст. 3
Ejeren af en ejendom eller andre rettighedshavere over en ejendom og den almene vandforsyning eller kommunalbestyrelsen kan ved at indgå en aftale, der indebærer pesticidfri drift eller på anden måde medfører, at der ikke til erhvervsmæssige formål anvendes pesticider godkendt til konventionelt brug, opfylde indsatsbehovet efter en risikovurdering af et boringsnært beskyttelsesområde.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal indgås på rimelige vilkår og være tilbudt lodsejer senest 1. december 2024.
Stk. 3. Indeholder en aftale efter stk. 1 en aftale om et beløb, som skal afholdes af den almene vandforsyning, må det aftalte beløb ikke overstige det beløb, som er nødvendigt og hensigtsmæssigt for beskyttelsen af vandressourcen efter § 52 a, stk. 1, nr. 10, i vandforsyningsloven.
Stk. 4. Aftaler efter stk. 1 skal tinglyses senest 4 uger efter, at aftalen er indgået.