BEK 699/2024 ст. 3
Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Center for Arbejdsskader. Pligten til at anmelde gælder også for sygdomme, som skyldes arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Anmeldepligten påhviler enhver læge og tandlæge, som fast eller midlertidigt udfører sit erhverv i Grønland.
Stk. 3. Anmeldelsen skal ske, så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdommen og den formodede sammenhæng med arbejdet.
Stk. 4. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Center for Arbejdsskader om ikke at behandle sagen.