BEK 583/2024 ст. 4
Uønskede stoffer og pesticidrester
Produkter bestemt til foder må kun indføres til Unionen, bringes i omsætning eller anvendes til fodring, hvis de er af sund og sædvanlig handelskvalitet og derfor, når de anvendes korrekt, ikke udgør nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet eller ikke kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.
Stk. 2. Navnlig kan produkter bestemt til foder, hvis indhold af uønskede stoffer ikke overholder de maksimumsindhold, der er fastsat i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer, ikke anses for at være i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Er der ikke fastsat noget tilladt maksimumindhold af uønskede stoffer i tilskudsfoder, må mængden af uønskede stoffer ikke overstige det maksimumindhold, der er fastsat for fuldfoder, under hensyn til den mængde, der foreskrives for anvendelsen af tilskudsfoderet.