Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 26/2024 · Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger

BEK 26/2024 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Øverst til højre på stemmesedlerne anføres med små almindelige typer en betegnelse for opstillingskredsen. Umiddelbart under denne betegnelse anføres, ligeledes med små almindelige typer, dato og år for afstemningen.

Stk. 2. Umiddelbart under den i stk. 1, 2. pkt., anførte betegnelse og begyndende fra stemmesedlens venstre kant, anføres med fede typer et spørgsmål, der er formuleret på baggrund af titlen og eventuelt undertitlen på det lovforslag eller den lov, der stemmes om. Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver valgbestyrelsen besked om, hvad der skal anføres på stemmesedlen.

Stk. 3. Umiddelbart under den i stk. 2 nævnte tekst og over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3, anføres følgende vejledningstekst med fede typer: »Sæt X i én af firkanterne.«

Stk. 4. Umiddelbart til venstre for den i stk. 3 nævnte tekst indsættes en illustration af en stor hånd, der holder en blyant med blyantspidsen pegende på en afkrydset rubrik. Umiddelbart under den i stk. 3 nævnte tekst og over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3 anføres med almindelige typer: »Du må ikke sætte andet end et X, da din stemmeseddel så bliver ugyldig. Du kan få byttet din stemmeseddel, hvis du skriver forkert.«

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte vejledningstekster skal være af en sådan størrelse, at de fremtræder synlige og nemme at læse.