BEK 25/2024 · Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg
BEK 25/2024 ст. 3
Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hver af de godkendte kandidatlister. Felterne for de enkelte kandidatlister anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter kandidatlisternes bogstavbetegnelse. Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. lovens § 36, anføres nederst i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Stk. 2. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Også det øverste og nederste felt skal henholdsvis begyndes og afsluttes med en fed, vandret streg. Den fede, vandrette streg, hvormed det øverste felt begyndes, skal være dobbelt så fed som de øvrige fede, vandrette streger.