BEK 1811/2023 · Bekendtgørelse om netværk til dokumentudveksling i den fælles digitale infrastruktur
BEK 1811/2023 ст. 7
Organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
Ved korrespondance, mellem organer inden for den offentlige forvaltning og virksomheder, som formidles via den fælles digitale infrastruktur, har virksomheden ret til at vælge, hvilket af de af den fælles digitale infrastruktur understøttede netværk, jf. § 3, virksomheden ønsker at anvende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hindring for at organer inden for den offentlige forvaltning kan understøtte og anvende funktionalitet, som alene er understøttet i visse, men ikke alle af netværkene. Denne funktionalitet skal dog anvendes på lige fod i alle de netværk, der understøtter den.
Stk. 3. Ved anvendelse af funktionalitet, som alene er understøttet af visse netværk i den fælles digitale infrastruktur, er virksomhedens ret til at vælge netværk begrænset til de netværk, der understøtter den anvendte funktionalitet.