Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1712/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til miljø- og klimavenligt græs for 2024

BEK 1712/2023 ст. 2

Definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansøgt mark: Mark for hvilken der er ansøgt om tilskud, og som ikke omfatter de i § 4, stk. 1, omhandlede arealer. 2) GLM: Minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 13 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 og i bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 3) Grundbetaling: Grundbetaling til landbrugere på baggrund af betalingsrettigheder (grundbetalingsordningen), jf. artikel 32 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, som omhandlet i artikel 21 og 22 i forordning (EU) 2021/2115. 4) IMK: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort. 5) Jordbearbejdning: Enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning. 6) Overdragelse af areal: Overdragelse af det økonomiske ansvar for driften af arealet til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse. 7) Permanent græsareal: Arealer, der dyrkes med græs eller andet grøntfoder, og som er holdt uden for omdriften i mindst 5 år.