Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1622/2023 · Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

BEK 1622/2023 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgivere følgende bidrag m.v. i den fælles opkrævning: 1) Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 2) Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 3) Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. 4) Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. 5) Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. 6) Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 1 og 2, i lov om ferie. 7) Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barsel.dk), jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. 8) Bidrag og tilskud, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det samme gælder opkrævning eller udbetaling som følge af efterregulering af bidrag og tilskud som nævnt i 1. pkt. 9) Finansieringsbidrag, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og § 45, stk. 3, i barselsloven.