BEK 1505/2023 · Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse fra 2024
BEK 1505/2023 ст. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Braklagt areal: Omdriftsareal uden produktion af afgrøder eller afgræsning, som opretholdes i en stand, der gør det egnet til landbrugsproduktion uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner. 2) GLM-landskabselement: Et landskabstræk, jf. GLMS 7 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 i form af beskyttede fortidsminder med tillæg af dyrkningsfri bræmmer på to meter, små søer, vandhuller og eventuel randbevoksning, når landskabselementet ikke overstiger 2000 m2 og er beliggende i markblok. 3) Markblok: En geografisk sammenhængende enhed af arealer, der har varige ydre afgrænsninger, og som i korttemaet ”markblok” og tilhørende korttemaer i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort indeholder registrerede oplysninger om arealernes karakter og de maksimale tilskudsberettigede hektar.