BEK 1482/2023 ст. 1
Støtte til værktøj, værnemidler og lignende samt støtte til udgifter til kost og logi på kostafdeling
Elever og lærlinge omfattet af lov om erhvervsuddannelser kapitel 7 a (skoleoplæring m.v.) har ret til økonomisk støtte til værktøj, værnemidler og lignende i hovedforløbet. Støtten kan ydes under skoleoplæring, intensiv værkstedstræning og ordinære skoleophold.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af økonomisk støtte, at elever og lærlinge med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse er berettiget til at modtage tilsvarende ydelser fra arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst eller regler fastsat om oplæringen.
Stk. 3. Støtte til værktøj, værnemidler og lignende beregnes på grundlag af de afholdte udgifter. Skolen skal påse, at de afholdte udgifter er mindst mulige, og at de ikke overstiger det niveau, som følger af § 1, stk. 2.