BEK 1478/2023 · Bekendtgørelse om tilskud fra kulturpulje for grønlandsk-orienterede kulturprojekter
BEK 1478/2023 ст. 3
Kriterier for tilskud
Der gælder følgende tilskudskriterier for kulturpulje for grønlandsk-orienterede kulturprojekter: 1) Kulturprojektet skal have kulturudveksling mellem Grønland og Danmark som grundsten. 2) Arrangementer med publikum skal være tilgængelige for offentligheden, og de skal være tydeligt annonceret. 3) Kulturprojektet må ikke være påbegyndt før den af Slots- og Kulturstyrelsen fastsatte dato og må ikke være gennemført før puljens ansøgningsfrist. 4) Kulturprojektet skal inddrage min. én faglig partner eller aktør fra både Grønland og Danmark. De grønlandske huse og foreninger kan opfattes som enten en dansk eller grønlandsk aktør, men de kan ikke udgøre begge dele på samme tid. Individuelle kunstnere kan også indgå som partner.
Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til almindelige drifts- og administrationsomkostninger i forbindelse med allerede eksisterende initiativer.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til rene idrætsprojekter.