BEK 1247/2023 ст. 19
Ophævelse af det offentlige tilsyn
Når en smittet flok er aflivet eller slagtet, jf. § 16, stk. 5, skal den besætningsansvarlige sikre, at alle rum, hvor flokken har opholdt sig, samt redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisning.
Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at 1) gødning fra den smittede flok bortskaffes, og 2) alt tilbageværende foder fra en smittet flok behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning.
Stk. 3. Det offentlige tilsyn ophæves af Fødevarestyrelsen, når 1) flokken er aflivet eller slagtet, 2) den i stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, og 3) kravene i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 4. Fødevarestyrelsen ophæver tilsynet skriftligt til den besætningsansvarlige.