BEK 1229/2023 ст. 4
Sejladssikkerhed
Når en aktivitet i større omfang påvirker sejladssikkerheden enten i kraft af sin karakter, og/eller når den ønskes gennemført i områder, hvor sejladssikkerheden kan påvirkes i særlig grad, skal den ansvarlige for aktiviteten indsende relevant materiale om aktiviteten til Søfartsstyrelsen senest 4 uger før den planlægges påbegyndt.
Stk. 2. Sejladssikkerheden kan være særligt påvirket ved aktiviteter i blandt andet følgende områder 1) gennemsejlingsfag i broer, 2) snævre sejlløb og sejlrender, 3) skibstrafikruter, 4) skibsrutesystemer, herunder trafiksepareringssystemer og dybvandsruter m.v. 3) Skibsrutesystemer kan bestå af de elementer, som angives i IMO Ship's Routeing, og vil være indtegnet i officielle søkort. , 5) indsejling til havne, i snævre løb og gravede render, 6) fyrlinjer og fyrvinkler, og 7) ankringsområder.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte tidsfrist kan fraviges efter aftale med Søfartsstyrelsen, hvis det godtgøres, at arbejdet har en hastende karakter.
Stk. 4. På Søfartsstyrelsens hjemmeside findes vejledning om det materiale, Søfartsstyrelsen skal bruge til sagsbehandling efter stk. 1.
Stk. 5. Materiale efter stk. 1 skal tillige indsendes, hvis: 1) den ansvarlige ønsker at anvende forebyggende foranstaltninger, som kræver myndighedsgodkendelse, 2) eksisterende vanddybder vil blive formindsket, eller 3) der skal etableres bundfaste konstruktioner, der kan beskadige skibe ved påsejling.