Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1173/2023 · Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring af visse engangsplastprodukter m.v. og om krav til visse andre engangsplastprodukter

BEK 1173/2023 ст. 3

ДействуетОфициальный текст

Følgende engangsplastprodukter må fra den 3. juli 2021 ikke markedsføres: 1) Vatpinde, medmindre de er omfattet af Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr eller af Rådets direktiv om medicinsk udstyr. 2) Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde). 3) Tallerkener. 4) Sugerør, medmindre de er omfattet af Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr eller Rådets direktiv om medicinsk udstyr. 5) Rørepinde til drikkevarer. 6) Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner, herunder mekanismerne til sådanne pinde, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere. 7) Fødevarebeholdere af ekspanderet polystyren, hvorved forstås beholdere såsom æsker med eller uden låg til fødevarer, som er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway, som typisk fortæres fra beholderen, og som er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning, herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, men ikke drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer. 8) Drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren, herunder kapsler og låg til disse. 9) Drikkebægre af ekspanderet polystyren, herunder kapsler og låg til disse.