Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1131/2023 · Bekendtgørelse om udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 og DAB-blok 4

BEK 1131/2023 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Radio- og tv-nævnet tildeler op til 16 tilladelser i hvert af de 13 områder i henholdsvis den regionale DAB-blok 3 og DAB-blok 4, således at der i alt kan tildeles 32 tilladelser i hvert af de 13 områder, jf. bilag 1.

Stk. 2. Det samlede maksimale antal tilladelser, der kan tildeles efter stk. 1, udgør 416 tilladelser.

Stk. 3. Programtilladelser tildeles af Radio- og tv-nævnet efter ansøgning, jf. §§ 6-9.

Stk. 4. Der kan tildeles programtilladelse til samme ansøger i flere områder. En ansøger kan opnå flere programtilladelser i samme område.

Stk. 5. Tilladelseshaver får adgang til at anvende frekvenser under hensyn til de frekvensmæssige muligheder. Radio- og tv-nævnet kan beslutte, at visse frekvenser kun kan anvendes midlertidigt.

Stk. 6. Tilladelseshaver skal tåle nødvendige ændringer af sendenettet, der pålægges af Radio- og tv-nævnet for at beskytte modtagelsen af de public service-bærende DAB-blokke.

Stk. 7. Hvis der er ledig kapacitet i et område, kan Radio- og tv-nævnet efter ansøgning tildele midlertidige tilladelser, jf. radio- og fjernsynslovens § 45, stk. 7.