BEK 1102/2023 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til ældrevenlige byer
BEK 1102/2023 ст. 6
Tildelingskriterier
Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Ansøgers projekt skal understøtte øget livsglæde, styrke mødet mellem generationer eller fremme muligheden for et mere aktivt liv hos ældre. 2) Ansøgers projekt skal tage udgangspunkt i et eller flere af de seks seniorbehov fra idékataloget ”Brugbar by for seniorer”. 3) Ældrerådet og relevante lokale ældreorganisationer i kommunen skal involveres i projektets planlægning og gennemførelse, i det omfang det er relevant. 4) Målgruppen skal involveres i en eller flere af de fire processer fra værktøjskassen ”Brugbar by for seniorer”. 5) Ansøger skal anvende metoder fra værktøjskassen til involvering af de ældre.
Stk. 2. Det er et organisatorisk krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at projektets organisering understøtter projektets formål.