BEK 1098/2023 ст. 8
Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven: 1) Afgivelse af påbud og nedlæggelse af forbud efter naturbeskyttelseslovens § 11, stk. 1 og 2, § 26, stk. 3, og § 26 a, stk. 3. 2) Udarbejdelse af regler om sejlads efter naturbeskyttelseslovens § 29.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven: 1) Udarbejdelse af støjhandlingsplaner efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 14 a. 2) Udarbejdelse af affaldsplaner efter miljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 2.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i vandløbsloven: 1) Udarbejdelse og vedtagelse af vandløbsregulativer efter vandløbslovens § 12. 2) Udarbejdelse og revision af vandløbsregulativer efter vandløbslovens § 14. 3) Fastsættelse af bestemmelser om private vandløbs skikkelse eller vandføringsevne efter vandløbslovens § 15. 4) Fastsættelse af bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse efter vandløbslovens § 36. 5) Vedtagelse af vandløbsrestaurering efter vandløbslovens § 37. 6) Beslutning om oprettelse af offentlige pumpeanlæg efter vandløbslovens § 39. 7) Fastsættelse af flodemål for opstemningsanlæg efter vandløbslovens § 49.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i vandforsyningsloven: 1) Indsatsplaner efter § 13 i vandforsyningsloven. 2) Udarbejdelse af regler om indretningen, placeringen, og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg efter § 56 i vandforsyningsloven.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i lov om jagt og vildtforvaltning: 1) Oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater efter § 33 og § 36 i lov om jagt og vildtforvaltning. 2) Påbud efter § 38 i lov om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelse i havmiljøloven: 1) Udarbejdelse af beredskabsplaner efter § 35 i havmiljøloven. 2) Udpegning af nødområder og udarbejdelse af nødområdeplaner efter regler udstedt i medfør af § 37, stk. 1 og 2, i havmiljøloven.
Stk. 7. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelse i råstofloven: 1) Udarbejdelse af råstofplaner efter råstoflovens § 5 a.
Stk. 8. Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i miljøvurderingsloven i relevant omfang i relation til bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-7: 1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om en plan eller et program. 2) Godkendelse eller vedtagelse efter miljøvurderingslovens § 13 af en plan eller program.