BEK 1043/2023 ст. 7
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
Personer, omfattet af § 5, skal, inden udøvelsen påbegyndes første gang, indgive ansøgning om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer til Arbejdstilsynet, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2. Med ansøgningen efter stk. 1 skal følgende dokumentation vedlægges: 1) Bevis for ansøgerens nationalitet. 2) Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af a) bevis for opfyldelse af kvalifikationskrav, jf. § 14, stk. 1 og stk. 2, b) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve det pågældende erhverv omfattet af bilag 1, hvis erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i hjemlandet, eller c) bevis for at ansøgeren har udøvet det pågældende erhverv omfattet af bilag 1 i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i hjemlandet, jf. dog § 14, stk. 1.