BEK 1042/2023 ст. 62
Sikkerheds- og sundhedsredegørelser
Henholdsvis operatøren og ejeren skal efter offshoresikkerhedslovens § 23 sikre, at der for et anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der indeholder en beskrivelse af følgende: 1) Anlæggets driftsmæssige forhold. 2) Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter kapitel 8, herunder verifikationsordningen efter kapitel 9.
Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal endvidere indeholde dokumentation af risikovurderingen m.v. efter § 3 og evakueringsanalysen efter § 20, eventuelt ved henvisning til andre dokumenter.
Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 4, i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 4. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller elementer heri, kan omfatte flere faste anlæg, hvis disse har samme operatør eller ejer. Dette gælder også opdateringer af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften.