Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1042/2023 · Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1042/2023 ст. 39

Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner

ДействуетОфициальный текст

Følgende stilladser må kun opstilles, ændres eller nedtages af personer, der har gennemgået en uddannelse: 1) Stilladser, der er mere end 3 meter høje. 2) Skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.

Stk. 2. De ansatte skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 15, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 3. Personer, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre og nedtage stilladser, der er mere end 3 meter høje eller skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.

Stk. 4. Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særlig fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5) tilladte belastningsforhold og 6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder kun for ansatte.