Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1042/2023 · Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1042/2023 ст. 22

Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion

ДействуетОфициальный текст

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet.

Stk. 2. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med 1) ansættelse, 2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver, 3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og 4) indførelse af ny teknologi.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplysninger om de risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og skal endvidere oplyse om de arbejdsmedicinske undersøgelser, de ansatte har adgang til.

Stk. 4. Oplæring efter stk. 1 skal tilpasses den tekniske og sociale udvikling, herunder forekomsten af nye risikomomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Stk. 5. Udgifter til oplæringen kan ikke pålægges de ansatte eller deres repræsentanter.

Stk. 6. Oplæringen skal foregå i arbejdstiden, jf. bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 7. Oplæringen behøver ikke finde sted på anlægget, idet den medgåede arbejdstid dog indregnes som en del af den samlede arbejdstid, jf. stk. 6.