Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1016/2023 · Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

BEK 1016/2023 ст. 7

Arbejds- og hvervgivere m.v.

ДействуетОфициальный текст

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb indeholdt heri, jf. skatteindberetningslovens §§ 1 og 2, foretages ved indberetningen vedrørende den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 2. Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, jf. skatteindberetningslovens § 2, nr. 5, sker ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 3. Indberetning efter skatteindberetningslovens § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning: 1) Feriegodtgørelse. 2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling. 3) Feriefridagsopsparing.

Stk. 4. Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig.

Stk. 5. Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.