BEK 917/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af underholdspligtforordningen
BEK 917/2023 ст. 3
Anmodning om eksigibilitet og fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 2, indgives til Familieretshuset. Behandlingen af en anmodning kan afslås, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldt.
Stk. 2. Når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 28, foreligger, erklærer Familieretshuset afgørelsen for eksigibel, jf. forordningens artikel 30.
Stk. 3. Har Familieretshuset ikke inden for fristerne i forordningens artikel 32, stk. 5, modtaget en anmodning om at få afgørelsen efter stk. 2 indbragt for familieretten, videresender Familieretshuset anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Anmodningen videresendes dog til Udbetaling Danmark, hvis den er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om opkrævning af underholdsbidrag.
Stk. 4. Er Familieretshusets afgørelse efter stk. 2 indbragt for familieretten, og stadfæstes afgørelsen, videresender Familieretshuset anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 3.
Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden eller Udbetaling Danmark opkræver den fordring, som følger af retsafgørelsen. Fuldbyrdelse af retsafgørelsen foretages i øvrigt efter bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog § 4.
Stk. 6. I tiden, indtil fristen i forordningens artikel 32, stk. 5, for at anmode om, at en afgørelse efter stk. 2 om eksigibilitet indbringes for familieretten, er udløbet, eller indtil der er truffet afgørelse vedrørende en eventuel indbragt afgørelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske. Et udlægs plads i rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, jf. retsplejelovens § 526, regnes tidligst fra tidspunktet for afgørelsen om, at den udenlandske retsafgørelse er eksigibel.