BEK 915/2023 · Bekendtgørelse om vedtægter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond
BEK 915/2023 ст. 9
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat af forvaltning af midler efter § 2, stk. 1, nr. 1, tilskrives efter § 6 d, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Resultatet fra investeringspuljer tilskrives efter § 6 d, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt bekendtgørelse om puljeinvestering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved hvert puljevalg og månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive puljer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved udbetaling, overflytning til andet pengeinstitut eller omlægning til en LD-aldersopsparing opgøres den enkelte lønmodtagers tilgodehavende indestående med tilskrivning af den enkeltes andel af fondens resultat på tidspunktet for udbetaling, overflytning eller omlægning.
Stk. 4. Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for tilskrivningen af fondens resultat samt resultaterne i investeringspuljer til de enkelte lønmodtageres konti, herunder for opgørelse af afkast, omkostninger og skat for hver enkelt lønmodtager. Retningslinjerne skal være godkendt af fondens bestyrelse.
Stk. 5. Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for fastsættelse af gebyrer mv., som pålignes den enkelte lønmodtager til dækning af fondens administrationsomkostninger. Retningslinjerne skal være godkendt af fondens bestyrelse.