Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 871/2023 · Bekendtgørelse om mærkningsordning for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber

BEK 871/2023 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at erhvervsfiskervirksomheder, hvorved forstås personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervsfiskeri, jf. fiskeriloven, registreres for et eller flere fartøjer, som erhvervsfiskervirksomheden ejer, med tilladelse til at mærke fisk fanget med fartøjer omfattet af registreringen, under mærkningsordningen for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Der kan løbende søges om tilladelse, jf. stk. 1. Det skal fremgå af tilladelsen, hvilke personer eller selskaber og hvilke fartøjer tilladelsen er knyttet til.

Stk. 3. Ved ansøgning til Fiskeristyrelsen, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Ansøgningen skal vedrøre et fartøj, der har en maksimal længde på 17 meter overalt. 2) Fartøjsførerne skal have gennemført kvalitetskursus, jf. bilag 1. Dokumentation for gennemførelse af kvalitetskursus skal medfølge ansøgningen.

Stk. 4. For at opretholde tilladelsen, jf. stk. 1, til at mærke fisk i henhold til ordningen, skal følgende betingelser være opfyldt for det enkelte fartøj: 1) Mindst 80 % af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er under 48 timer, jf. dog stk. 6. 2) Fiskeri fra fartøjet foretages udelukkende med skånsomme redskaber, jf. bilag 4, jf. dog stk. 5. 3) Der må ikke befinde sig andre fangstredskaber, end skånsomme redskaber, jf. nr. 2, ombord på fartøjet. 4) Hvis et fartøj omfattet af en tilladelse efter stk. 1, skal føres af en anden fører end den eller de i ansøgningen angivne førere, jf. stk. 3, nr. 2, skal der indsendes dokumentation for fartøjsførerens gennemførelse af kvalitetskursus, jf. bilag 1.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 1 til at mærke fisk i henhold til mærkningsordningen, som er meddelt til et fartøj, hvortil der endvidere er knyttet en tilladelse til at fiske, medbringe og lande muslinger eller østers efter bestemmelserne i bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers, kan opretholdes uanset, at betingelsen i stk. 4, nr. 2 og 3, ikke er opfyldt i forbindelse med fiskeri af muslinger og østers.

Stk. 6. For fartøjer omfattet af stk. 5, skal samtlige fangstrejser være under 48 timer for at opretholde tilladelsen efter stk. 1 til at mærke fisk under mærkningsordningen.

Stk. 7. Erhvervsfiskervirksomheden kan løbende ved henvendelse til Fiskeristyrelsen afmelde registreringen for fartøjer under ordningen. Ved afmelding vil krav til fangstrejselængde for det enkelte fartøj, jf. stk. 4, nr. 1 og stk. 6 blive opgjort og gjort gældende bagudrettet i det pågældende kalenderår frem til afmeldingstidspunktet.

Stk. 8. Afmeldes registreringen for et fartøj, jf. stk. 7, kan der først ske fornyet registrering af fartøjet under ordningen fra 1. januar det følgende kalenderår.

Stk. 9. Ved en erhvervsfiskervirksomheds manglende efterlevelse af betingelserne i stk. 3-6 kan Fiskeristyrelsen inddrage samtlige tilladelser givet til pågældende erhvervsfiskervirksomhed til at mærke fisk under ordningen.

Stk. 10. Inddrages en erhvervsfiskervirksomheds tilladelse til at mærke fisk under ordningen, jf. stk. 9, udelukkes erhvervsfiskervirksomheden fra genregistrering i ordningen i 1 år fra tidspunktet, hvor tilladelsen blev inddraget.