BEK 802/2023 · Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomheder i Grønland
BEK 802/2023 ст. 33
Arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen gennemfører eller har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, jf. dog § 39, stk. 4.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for at tilmelde arbejdsmiljøorganisationens medlemmer til den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, jf. bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal senest 4 uger efter valg eller udpegning til arbejdsmiljøorganisationen sørge for, at arbejdsmiljøorganisationens medlemmer tilmeldes arbejdsmiljøuddannelsen.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal senest 2 uger efter valg eller udpegning til arbejdsmiljøorganisationer, der oprettes på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsområdet, sørge for, at arbejdsmiljøorganisationens medlemmer tilmeldes arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 5. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført inden 8 måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget.