BEK 647/2023 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte
BEK 647/2023 ст. 9
Aflivning af katte samt indfangning og aflivning af herreløse katte
Den, der vil aflive en kat, skal sikre sig, at katten aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af katte ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Aflivning af katte må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn, eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke aflivning af killinger, hvor aflivning sker i umiddelbar tilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efter fødslen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om katte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
Stk. 5. Kun personer over myndighedsalderen må udføre bedøvelse eller aflivning.