Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 527/2023 · Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø på luftfartsområdet

BEK 527/2023 ст. 9

Generelle bestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hvert enkelt besætningsmedlem, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med 1) ansættelsen, 2) forflyttelse af besætningsmedlemmer, 3) ændring af arbejdsopgaverne, 4) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr, 5) indførelse af ny teknologi og 6) anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen i arbejdet, herunder forekomsten af nye risici i det psykiske arbejdsmiljø. Oplæring og instruktion skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre besætningsmedlemmerne bekendt med de ulykkes- og sygdomsrisici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.