BEK 470/2023 ст. 3
Følgende opgaver og beføjelser, som er tillagt ministeren for landdistrikter efter lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., udøves af Plan- og Landdistriktsstyrelsen: 1) Meddele tilladelse til udlejning eller fremleje m.v., jf. lovens § 2, stk. 1, jf. § 1. 2) Modtage meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning, jf. lovens § 6, stk. 3. 3) Meddele tilladelse til selskabers og foreningers m.v. erhvervelse af fast ejendom, jf. lovens § 8, stk. 1. 4) Begære tinglysning og aflysning af et lovliggørelsespåbud, jf. lovens § 10, stk. 2. 5) Adgang til at foretage det fornødne på ejerens bekostning til berigtigelse af et ulovligt forhold, jf. lovens § 10, stk. 4. 6) Påse, at loven og regler udstedt efter loven overholdes, jf. lovens § 10 a, stk. 1. 7) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber, jf. § 10 a, stk. 4, nr. 1. 8) Opsøge udvalgte husstande, jf. § 10 a, stk. 4, nr. 2. 9) Modtage anmeldelse om en formodet overtrædelse, jf. lovens § 10 a, stk. 5. 10) Påse, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes, jf. lovens § 10 a, stk. 6, jf. stk. 1. 11) Søge et ulovligt forhold lovliggjort, jf. lovens § 10 a, stk. 7, jf. stk. 1. 12) Udstede bødeforelæg, jf. lovens § 10 c, stk. 1.
Stk. 2. Indberetning efter lovens § 11 skal ske til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Stk. 3. Meddelelser i henhold til §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 182 af 29. marts 1973 om dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl. skal ske til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.