BEK 398/2023 ст. 47
Udbetaling af tilskud til drift af den lokale aktionsgruppe
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udbetaler tilskuddet til drift af den lokale aktionsgruppe i to rater på følgende måde, jf. dog stk. 3: 1) Første rate udbetales i forbindelse med, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om tilskud til den lokale aktionsgruppe, jf. § 36. Raten udgør 2/3 af tilsagnsbeløbet til drift af den lokale aktionsgruppe. 2) Anden rate udbetales i forbindelse med, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen godkender aktionsgruppens halvårsrapport jf. § 42. Raten udgør 1/3 af tilsagnsbeløbet til drift af den lokale aktionsgruppe, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan helt afvise at udbetale eller delvist nedsætte anden rate af tilskuddet, jf. stk. 1, nr. 2, hvis styrelsen ikke kan godkende hele eller dele af den lokale aktionsgruppes halvårsrapport, jf. § 42.
Stk. 3. Hvis aftalen mellem den lokale aktionsgruppe og Plan- og Landdistriktsstyrelsen er indgået efter § 45, stk. 3, udbetaler Plan- og Landdistriktsstyrelsen hele tilskuddet til drift af den lokale aktionsgruppe i én rate i forbindelse med, at styrelsen træffer afgørelse om tilsagn om tilskud til den lokale aktionsgruppe, jf. § 36.
Stk. 4. Tilskuddet udbetales til den lokale aktionsgruppes NemKonto.