BEK 398/2023 ст. 18
Ændring i tilsagn om tilskud til projekt
Ansøgning om ændring af tilsagn om tilskud omfattet af § 17 skal ske digitalt til den lokale aktionsgruppe på den måde, som angives på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal være modtaget inden udløbet af den projektperiode, som er fastsat i tilsagnet om tilskud, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. Ansøgningen anses for at være modtaget, når den er tilgængelig for den lokale aktionsgruppe.
Stk. 3. Ansøgningen om ændring skal indeholde ansøgningsskema, som er udfyldt med de påkrævede oplysninger, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis ansøgningen vedrører overdragelse af projektet, jf. § 17, nr. 2, og projektet er omfattet af EU’s statsstøtteregler, skal ansøgningen ud over oplysningerne i stk. 3 indeholde en erklæring om tidligere modtaget de minimis-støtte fra den, som projektet skal overdrages til.