BEK 357/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter 2022
BEK 357/2023 ст. 16
Udbetaling af tilskud
Tilsagnshaver erklærer ved indsendelse af anmodningen om udbetaling projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
Stk. 2. Anmodning om udbetaling skal være modtaget hos Landbrugsstyrelsen senest på projektperiodens slutdato, jf. § 8.
Stk. 3. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives ved brug af det udbetalingsskema, der er tilgængeligt for ordningen. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema, skal følgende vedlægges: 1) Nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, jf. § 12, nr. 4. 2) Dokumentation for korrekt udført skiltning: a) Som dokumentation for fysisk skiltning indgives to fotos, som viser skiltet og dets placering. b) Som dokumentation for skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside angives websted, eller der sendes skærmbilleder af webstedet. 3) Oplysninger om karakteren af og dokumentation for omfanget af eventuel anden offentlig støtte, jf. § 10, stk. 3.
Stk. 4. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af de i bilag 1 fastsatte standardomkostninger til de teknologier, som tilsagnshaver har etableret i overensstemmelse med tilsagnet.
Stk. 5. Tilskud kan alene udbetales i én slutudbetaling.