BEK 292/2023 · Bekendtgørelse om civile bøder for overtrædelse af konkurrenceloven
BEK 292/2023 ст. 2
Betales en civil bøde ikke inden for fristen, jf. § 2, stk. 2 eller 3, overdrager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. Hvis skyldneren har misligholdt en tilladelse til afdragsvis betaling efter § 2, stk. 3, overdrages hele det resterende bødebeløb til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det er en forudsætning for oversendelse af sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige beløb eller afdrag, og at skyldneren ikke har efterkommet dette.
Stk. 3. Civile bøder, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, anses ikke som bøder efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.