BEK 210/2023 ст. 3
Gasleverandøren skal til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas indberette de oplysninger om gældende priser for salg af gas, som fremgår af gasleverandørens hjemmeside, jf. § 39 a, stk. 2, i lov om gasforsyning.
Stk. 2. Priserne skal indberettes i kategorierne fast eller variabel i kr. pr. m3.
Stk. 3. Gasleverandøren skal indberette følgende oplysninger om gasprodukterne: 1) Produktets navn. 2) Web-adresse for produktet på egen hjemmeside. 3) Pris. 4) Type – fast eller variabel. 5) Privat. 6) Erhverv. 7) Dato for senest ændret. 8) Leveringsperiode. 9) Kontrakt- og betalingsbetingelser vedrørende blandt andet abonnement, betalingsform og opsigelsesperiode. 10) Abonnementspris. 11) Bindingsperiode. 12) Kombinationsprodukt. 13) Obligatoriske gebyrer. 14) Øvrige gebyrer.
Stk. 4. Såfremt det er muligt for en kunde at opnå rabat ved at kombinere flere produkter med et gasprodukt, eller kunden generelt forpligtes til at købe et andet produkt sammen med et gasprodukt, så skal dette indberettes under kombinationsprodukt.
Stk. 5. For kombinationsprodukter skal den samlede abonnementspris indberettes, jf. § 3, stk. 3, nr. 3.
Stk. 6. Gasleverandøren skal kun indberette oplysninger vedrørende stk. 3, nr. 11-14, hvis leverandøren tilbyder kombinationsprodukt, opkræver obligatoriske gebyrer og/eller opkræver øvrige gebyrer.
Stk. 7. Gasleverandøren skal oplyse, hvis kunden skal overføres til et andet produkt på prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas, når et gasprodukt med midlertidig pris udløber.