BEK 97/2023 · Bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer
BEK 97/2023 ст. 7
Generelle krav til digitale standard bogføringssystemer
En udbyder af et digitalt standard bogføringssystem skal sikre, at systemet automatisk mindst ugentligt tager en sikkerhedskopi af alle virksomhedens bogførte transaktioner og bilag omfattet af § 3 (fuld sikkerhedskopi). Udbyderen skal endvidere mindst dagligt tage en sikkerhedskopi af de data, der er ændret siden sidste sikkerhedskopi (inkrementel sikkerhedskopi).
Stk. 2. Udbyderen skal sikre, at såvel den fulde som den inkrementelle sikkerhedskopi efter stk. 1, opbevares hos udbyderen selv eller hos en tredjepart, under passende tekniske og organisatoriske it-sikkerhedsforanstaltninger, der opfylder kravene til høj it-sikkerhed efter § 8, og kravene til udlevering af oplysninger efter § 10 og § 11.
Stk. 3. Udbyderen skal sikre, at mindst én fuld og inkrementel sikkerhedskopi efter stk. 1, opbevares på en server i et EU- eller EØS-land.