BEK 36/2023 ст. 13
Optagelse af skib, matrikulering, registrering af ejerrettigheder, registerskift og udslettelse af skibe
Anmeldelse om ændringer til skibet, herunder ændret anvendelse, hjemsted, navn og registerskifte med digital signatur, skal digitalt underskrives af ejer af skibet, jf. § 11, stk. 3.
Stk. 2. Anmeldelse om ændring af skibets mål skal ske ved digital anmeldelse af nyt digitalt målebrev, der er udstedt af en skibsmåler, der er godkendt af Søfartsstyrelsen, eller en anerkendt organisation. Kan udsteder af målebrev ikke få digital signatur, jf. § 6, stk. 2, fremsendes kopi af målebrevet til Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Er ejer ikke forpligtet til at foretage digital anmeldelse, jf. § 6, stk. 2, kan ændring af skibets hjemsted, skibets navn eller skibets register ske på e-mail eller ved indlevering til skibsregistrator af anmeldelse af originalt underskrevet blanket nr. 1 - 2 eller 4 - 6, jf. bilag 1, afsnit II. Ændring af navn eller adresse på ejer, på korresponderende reder eller på bestyrende reder kan ske på en originalt underskrevet blanket nr. 13 - 20, jf. bilag 1, afsnit II. Vedrører ændringen nye mål, skal der indleveres kopi af målebrev, som kan godkendes af Søfartsstyrelsen.