BEK 1654/2022 ст. 41
Informations- og oplysningspligt
Enhver producent skal, senest 6 måneder efter at en ny type køretøj er gjort tilgængelig på markedet, stille oplysninger om demontering af køretøjet til rådighed for virksomheder, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af køretøjer. Disse oplysninger skal identificere de forskellige komponenter og materialer og placeringen af alle farlige væsker i køretøjet, i det omfang sådanne oplysninger er nødvendige for, at registrerede affaldsbehandlere kan foretage særskilt behandling og opfylde kravene til genanvendelse i § 19.
Stk. 2. Enhver producent af komponenter anvendt i køretøjer skal med forbehold for forretnings- og fabrikshemmeligheder stille passende oplysninger om demontering, oplagring og afprøvning af komponenter, der kan genbruges, til rådighed for registrerede affaldsbehandlere, i det omfang disse anmoder herom.
Stk. 3. Oplysninger om demontering af køretøjet efter stk. 1 og 2, stilles til rådighed i form af håndbøger eller elektroniske medier.