Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1654/2022 · Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen)

BEK 1654/2022 ст. 19

Krav til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse

ДействуетОфициальный текст

Registrerede affaldsbehandlere skal sikre, at mængden af materialer og komponenter, der udtages til genbrug og genanvendelse, udgør mindst 10 pct. af de behandlede køretøjers egenvægt. Mængden af de genbrugte og genanvendte materialer og komponenter beregnes pr. kalenderår.

Stk. 2. Registrerede affaldsbehandlere skal ud over forpligtelsen i stk. 1, sikre, at mængden af materialer og komponenter, der udtages til genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse, udgør mindst 15 pct. af de behandlede køretøjers egenvægt beregnet pr. kalenderår.

Stk. 3. Registrerede affaldsbehandlere og shredderanlæg skal sikre, at mængden af genbrugelige og genanvendelige materialer og komponenter, der udtages ved særskilt behandling, jf. § 14, og udsorteres efter shredning, jf. § 18, samlet set udgør mindst 85 pct. af de behandlede køretøjers egenvægt beregnet pr. kalenderår, og at mindst 95 pct. af de behandlede køretøjers egenvægt beregnet pr. kalenderår anvendes til genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse.