BEK 1505/2022 ст. 6
Administration
Ansøgning om støtte efter § 1, indgives til Fiskeristyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet sættes i gang for egen regning og risiko.
Stk. 3. Ansøgning om støtte kan indsendes i den periode der er angivet på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Modtager ansøger kvotekompensationsstøtte efter brexittilpasningsreserven, kan der ikke modtages ophugningsstøtte til samme fartøj efter denne støtteordning.
Stk. 5. Ansøgning om tilsagn skal indeholde: 1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet. 2) En underskrevet tro- og love-erklæring om, at ansøger er antagelig i medfør af artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning nr. 2014/508/EU. 3) En underskrevet tro- og love-erklæring om, at ansøger ikke har begået svig i forbindelse med EFF eller EHFF, som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2014/508/EU. 4) Den gældende forsikringspolice eller værdifastsættelse af fartøjet fra to uafhængige mæglere, til fastsættelse af beløbet for støtte til ophugning. 5) For udgifter over 100.000 kr. fremsendes dokumentation for rimeligheden af prisen. Dette gøres ved at ansøger indsender to direkte sammenlignelige tilbud afgivet af to ophugningssteder med forskellige CVR numre, som er uafhængige af hinanden og af ansøger.
Stk. 6. Er der tegnet ny forsikringspolice efter 1. januar 2022, indsendes tidligere forsikringspolicer for fartøjet som dokumentation for rimeligheden af forsikringssummen i den gældende forsikringspolice, jf. stk. 5, nr. 4.
Stk. 7. Ansøger kan give fuldmagt til, at en anden end ansøger udfylder og sender ansøgningen.