BEK 1505/2022 ст. 21
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud
Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, nedsættelse og tilbagebetaling af støtte, hvis 1) tilsagnshaver har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 2) tilsagnshaver ikke sikrer, at Fiskeristyrelsen får adgang til de oplysninger, som ansøger har pligt til at afgive efter § 6, 3) tilsagnshaver ikke overholder betingelserne i § 8, eller 4) ansøger ikke overholder forpligtelserne, jf. § 25, stk. 2 og stk. 5.
Stk. 2. Afgørelse om en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet efter stk. 1, træffes ud fra en vurdering af arten og betydningen og det økonomiske tab for EHFF, jf. artikel 143, stk. 2, i forordning nr. 2013/1303/EU, jf. dog stk. 3 og §§ 22 og 23.
Stk. 3. For at fastlægge omfanget af en overtrædelse af betingelserne i stk. 1, vurderer Fiskeristyrelsen, hvor stor en del af projektet, som er berørt af overtrædelsen, og der sker kun nedsættelse for den del.
Stk. 4. Ved opgørelse af tilbagebetalingskravet tillægges renter, hvis fristen for tilbagebetalingen overskrides. Rentetillægget beregnes for perioden mellem fristen for tilbagebetaling og datoen for tilbagebetalingen og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven) fastsatte referencesats med tillæg.