BEK 1462/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til projektmodning af anlæg til grøn bioraffinering
BEK 1462/2022 ст. 24
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og nedsættelse af tilskud
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud i følgende tilfælde: 1) Aktørerne har givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. 2) Aktørerne har tilsidesat sine pligter efter Landdistriktsfondslovens § 8 eller § 9, stk. 2. 3) En eller flere af betingelserne for at kunne søge om tilsagn om tilskud, som fastsat i § 3, ikke er opfyldt. 4) En eller flere af forpligtelserne fastsat i § 16 ikke er opfyldt, jf. dog § 24, stk. 2, og § 25. 5) Anmodning om udbetaling ikke er modtaget i Landbrugsstyrelsen, og der er forløbet mere end 20 dage fra udløbet af fristen for indsendelse af anmodning om udbetaling af tilskud, som fastsat i § 21, stk. 2.
Stk. 2. Hvis Landbrugsstyrelsen vurderer, at projektet fortsat lever op til ordningens formål trods manglende opfyldelse af en eller flere af forpligtelserne i § 16, kan styrelsen træffe afgørelse om nedsættelse af tilskuddet.