Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1439/2022 · Bekendtgørelse om Fiskerikontrol (myndighed)

BEK 1439/2022 ст. 8

Betingelser for at beholde tilsagn

ДействуетОфициальный текст

Tilsagn om tilskud er betinget af, at 1) tilsagnshaver ejer investeringerne i projektet, 2) projektet gennemføres af tilsagnshaver, 3) projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, 4) tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet, jf. artikel 125, stk. 4, litra b, i forordning nr. 2013/1303/EU, 5) alle dokumenter vedrørende projektet med tilhørende regnskabsbilag holdes tilgængelige for Fiskeristyrelsen i mindst 5,5 år regnet fra slutudbetalingen, 6) dokumentation for, at reglerne i udbudsloven eller tilbudsloven er overholdt, holdes tilgængelig i mindst 5,5 år regnet fra slutudbetalingstidspunktet, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler, 7) projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, jf. dog § 13, 8) tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling, dokumentation for eventuelt gennemført udbud eller indhentet tilbud og slutrapport rettidigt til Fiskeristyrelsen, jf. § 14, og 9) kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for opretholdelse af tilsagn om tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som Fiskeristyrelsen beder om, herunder om forventede effekter, og indsender en evalueringsrapport om projektets effekter 2 år efter projektet eller investeringen er afsluttet. Oplysningerne er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111, i forordning nr. 2014/508/EU.

Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser i tilsagnet.

Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan offentliggøre resultaterne af de projekter, som modtager tilskud.