BEK 1426/2022 ст. 8
Kontrol og tilbagebetaling
Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger om tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt tilskud set i forhold til den lille varmeforsyningsvirksomheds størrelse og omsætning. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge den lille varmeforsyningsvirksomhed revisorbistand.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører endvidere løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte tilskud efter denne bekendtgørelse, herunder om de omkostninger, der er søgt om tilskud til, er blevet afholdt.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2, samkøre, indsamle og videregive oplysninger efter lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for herfor.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter denne bestemmelse en frist for indsendelse af oplysningerne.