BEK 1380/2022 ст. 21
Erhvervshus Nordjyllands opgaver
Tilskudspuljen administreres af Erhvervshus Nordjylland, der som operatør på puljen har til opgave at udmønte puljens midler til små- og mellemstore virksomheder, herunder følgende opgaver: 1) Informere og vejlede om puljen til relevante tilskudsmodtagere i samarbejde med de øvrige erhvervshuse. 2) Udmønte midlerne gennem ansøgningsrunder fra og med år 2022 til og med år 2025 ved brug af digitalt ansøgningsmodul og i henhold til de nærmere rammer opstillet i denne bekendtgørelse. 3) Behandle og træffe afgørelse om indkomne ansøgninger i henhold til tildelingskriterier, jf. § 3. 4) Tildele skriftligt tilsagn eller afslag til tilskudsmodtager og udbetale tilskud. 5) Markedsføre og kommunikere bredt om puljen igennem allerede etablerede kanaler og via Virksomhedsguiden samt f.eks. sociale medier, erhvervshusenes hjemmesider og statens-tilskudspuljer.dk. 6) Sikre relevant opfølgning og regnskabsaflæggelse for tilskudsmodtagere. 7) Afrapportere og aflægge et samlet revisorpåtegnet regnskab for puljens aktiviteter til Erhvervsstyrelsen efter afslutning af puljen.
Stk. 2. Ansøgningsrunden jf. pkt. 2), skal vare mindst fire uger.