Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1293/2022 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager

BEK 1293/2022 ст. 8

Tildelingskriterier

ДействуетОфициальный текст

Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget: 1) Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt. 2) Udgifterne i budgettet skal fordeles per kvartal, hvor udgiften forventes afholdt. 3) Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau. 4) Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen. 5) Udgifter skal specificeres i budgettet. 6) Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. 7) Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. 8) Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde. 9) Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km.