BEK 1253/2022 ст. 53
Administrations- og kontrolbestemmelser
Hvis en Indberettende Platformsoperatør, som er registreret hos Skatteforvaltningen efter § 51, stk. 1, ikke opfylder sin indberetningspligt, jf. § 42, efter to påmindelser, tilbagekalder Skatteforvaltningen den Indberettende Platformsoperatørs registrering. Registreringen tilbagekaldes senest 90 dage og tidligst 30 dage efter den anden påmindelse.
Stk. 2. Hvis en Indberettende Platformsoperatør har fået tilbagekaldt sin registrering efter stk. 1 eller tilsvarende regler i en anden EU-medlemsstat, og den pågældende anmoder om genregistrering, kan der som betingelse for den Indberettende Platformsoperatørs genregistrering stilles krav om, at den Indberettende Platformsoperatør på tro og lov erklærer sig villig til at opfylde sin indberetningspligt, herunder foretage eventuelle udestående indberetninger.