BEK 1226/2022 ст. 1
Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for juridiske personer uanset organisationsform, herefter kaldet institutioner, hvor Socialstyrelsen yder tilskud til driften, og hvor institutionerne fremgår af finansloven.
Stk. 2. Socialstyrelsen fører tilsyn med institutioner, der modtager et driftstilskud på 5 mio. kr. eller derover årligt, og hvor tilskuddet forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionernes ordinære driftsudgifter, og driftstilskuddet er givet for en periode på 4 år eller mere. Institutioner omfattet af 1. pkt. betegnes i denne bekendtgørelse som kategori A-institutioner.
Stk. 3. Institutioner, der er omfattet af stk. 2, kan være helt eller delvist undtaget fra kravene til kategori A-institutioner. Institutioner omfattet af 1. pkt. betegnes i denne bekendtgørelse som kategori B-institutioner.
Stk. 4. For institutioner, der ikke er omfattet af stk. 2, fører Socialstyrelsen alene tilsyn med driftstilskuddet. Institutioner omfattet af 1. pkt. betegnes i denne bekendtgørelse som kategori C-institutioner. Institutioner, der alene modtager et midlertidigt driftstilskud, betegnes i denne bekendtgørelse som kategori D-institutioner.
Stk. 5. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at institutioner omfattet af stk. 3 og 4 skal være underlagt tilsyn efter stk. 2.
Stk. 6. Institutioner, der har indgået en driftsoverenskomst med Social- og Ældreministeriet er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse, medmindre andet fremgår af driftsoverenskomsten. Socialstyrelsen fører tilsyn med disse institutioner i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.