Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1156/2022 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til forsøg med borgerstyrede budgetter

BEK 1156/2022 ст. 8

Tildelingskriterier

ДействуетОфициальный текст

Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal gennemføre forsøg med modellen for borgerstyrede budgetter til udsatte borgere. 2) Kommunen skal redegøre for, hvordan de borgerstyrede budgetter kombineres med social støtte, og hvordan den sociale støtte understøtter borgerne i at disponere over det borgerstyrede budget. 3) Kommunen skal bekræfte, at det borgerstyrede budget og den tilknyttede sociale støtte er en ekstra hjælp til borgerne og ikke erstatter tilbud, som kommunen er forpligtet til at levere efter reglerne i lov om social service og øvrig relevant lovgivning. 4) Hvis borgeren allerede modtager lignende støttetilbud fra kommunen, skal støtten til det borgerstyrede budget tænkes sammen med støttetilbuddene.

Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal beskrive projektets organisering, som skal understøtte afprøvningen af forsøget med borgerstyrede budgetter. 2) Kommunen skal forpligte sig til at indgå i samarbejde med Socialstyrelsen og bidrage til en erfaringsopsamling.